Relaterbar Striks vision

Relaterbar Strik har en vision om en fremtid med mere bæredygtige strikkevaner og forbrugsvaner generelt. Selvom strik er slow fashion og typisk har en lang levetid, har vi stadig som producenter et ansvar for at overveje, hvornår og hvorfor vi producerer nyt, hvis vi har mulighed for at genbruge og spare ressourcer.

Med dét i tankerne udvikler jeg strikkeopskrifter, som kan strikkes med små mængder genbrugsgarn og rester. Dette bidrager til bedre forbrugsvaner, samtidig med at det giver mulighed for at udfolde egen kreativitet ved at strikke med forskellige teknikker, der omfavner garnrester og genbrugsgarn.

Med samme udgangspunkt udvikler jeg garnpakker, hvor jeg personligt sammensætter garn ud fra garntype, farve nuance og mængde. Jeg ønsker at gøre det nemmere at vælge genbrugsgarn frem for nyt, og samtidig har jeg en vision om at gøre strik billigere og mere tilgængeligt for alle.

Teknikker til at strikke med genbrugsgarn - tekstur og farver - underviser jeg i både på min Instagram og gennem workshops. Begge dele kan findes i bunden af denne side under >Spørgsmål og muligheder<